Det er blevet december i Radio Hellebros studie, og Benjamin har fået besøg af Kathja Børsting Jensen, der er retsordfører for Konservativ Ungdom. Sammen tager de blandt andet fat på debatten om, hvordan de sociale ydelser bliver fordelt her i Danmark. Skal hjemmeboende studerende fra velstillede hjem f.eks. have cafepenge fra staten, eller burde pengene gå til de unge, der har svært ved at betale deres husleje?
Udover alt det politiske, bliver der også god tid til at snakke om juleplaner, familietraditioner - og om hvor vigtigt det er at tage en slapper, både helt generelt og særligt i julen. Så tag en pause fra dine julegaveindkøb og ambitionerne om at bage perfekte instagram-småkager - smæk benene op og lyt med!