Fremtidens arbejdsplads

Torben Tronborg

Velkommen til ”Fremtidens arbejdsplads” – din portal til indsigt i, hvordan arbejdslivet udvikler sig i en æra præget af hurtig teknologisk forandring. Denne podcast tilbyder dybdegående samtaler om de mest presserende trends, udfordringer og muligheder, der former vores måde at arbejde på. Om din vært, Torben Tronborg: Torben er direktør for Computerworld it-jobbank og vært på podcasten. Torben har mere end 15 års erfaring med job, rekrutterings- og it-branchen. Med sine mange års erfaring fra bringer en unik blanding af indsigt og erfaring til mikrofonen som vært. Med en baggrund, der spænder over flere aspekter af arbejdsmarkedet, herunder dybdegående analyser og strategiudvikling, forsøger Torben at guide og give lytterne indsigt og viden, om hvordan de kan navigere i og forme fremtidens arbejdspladser. Bliv en del af Fremtidens arbejdsplads: Deltag i dialogen om at forme fremtidens arbejdsplads ved at abonnere på ”Fremtidens arbejdsplads”. Uanset din branche eller rolle, er der plads til dig i denne samtale. Lad os sammen skabe fremtiden. read less
BusinessBusiness
EducationEducation
CareersCareers
ManagementManagement
Self-ImprovementSelf-Improvement

Episodes

EP #025: Hvad sker der når direktøren udviser "svaghedstegn" ? - Torben Tronborg, Neurodivergent direktør hos Computerworld it-jobbank
Sep 3 2024
EP #025: Hvad sker der når direktøren udviser "svaghedstegn" ? - Torben Tronborg, Neurodivergent direktør hos Computerworld it-jobbank
I denne jubilæums episode nr. 25 dykker jeg ned i et emne, der ofte bliver gemt væk bag lukkede døre – sårbarhed i ledelse. Jeg deler min personlige historie om, hvorfor jeg har valgt at stå frem og tale åbent om mine egne oplevelser med stress og diagnoser. Det har ikke kun været en "rejse" mod bedre selvforståelse, men også en mulighed for at skabe en mere ærlig og autentisk forbindelse til mine kolleger, medarbejdere og de mennekser som jeg omgås med i professionelle virke. Ved at være åben omkring mine udfordringer har jeg oplevet, hvordan sårbarhed kan skabe en stærkere relation og øget forståelse i lederskabet. Det har givet mig et mere nuanceret perspektiv på, hvordan vi som ledere kan inspirere andre ved at vise, at vi også er mennesker med vores egne kampe som i sidste ende fremmer trivslen på arbejdspladsen og dermed et bedre arbejdsmiljø. I episoden taler jeg om, hvordan min tilgang har ændret min måde at lede på og skabt et mere empatisk arbejdsmiljø, hvor der er plads til at være sig selv – på godt og ondt. Skal du med på webinar? Tilmeld dig via dette link til webinar om trivsel, ledelse og arbejdsbalance som afholdes tirsdag d. 10. september kl. 10.00 Hvis du har lyst, kan du læse mit LinkedIn indlæg som jeg omtaler i podcasten her. Du er selvfølgelig også meget velkommen til connect og eller skrive til mig, hvis du har noget du gerne vil dele.  Gå ikke glip af nye episoder! Lyt og abonner på 'Fremtidens arbejdsplads' via Spotify, Apple Podcast, eller din foretrukne podcastplatform Har du input til kommende episoder, er du altid velkommen til at række ud til mig. Torben Tronborg, direktør Computerworld it-jobbank og vært på podcasten Fremtidens arbejdsplads,
EP #024: Drop jobansøgningen og CV’et og brug cases i stedet i din rekruttering - Lars Lundman, ph.d. i rekruttering, COO & partner i Caseflow.io
Aug 15 2024
EP #024: Drop jobansøgningen og CV’et og brug cases i stedet i din rekruttering - Lars Lundman, ph.d. i rekruttering, COO & partner i Caseflow.io
Ved brug af cases i rekruttering har virksomhederne et potentiale til at give et mere mangfoldigt og kompetent, og dynamisk arbejdsmiljø. I denne podcast taler jeg med Lars Lundmann som er ph.d. i rekruttering, og COO & partner hos Caseflow.io om hvordan case-baseret rekruttering kan hjælper virksomhederne og lederne med at fokusere på kandidaternes praktiske færdigheder, frem for deres evne til at skrive en god ansøgning eller CV. Vi tager diskuter hvordan case-opgaver kan give et mere præcist billede af, hvordan en kandidat vil præstere i det virkelige job, samt hvordan man ved brug af cases i rekruttering, kan hjælpe virksomhederne med at reducere bias og fremme mangfoldighed. Det var en stor fornøjelse at tale med Lars, så håber også at I vil finde samtalen inspirerende og hvem ved, måske få jer til at nytænke måden i rekruttere mennesker på. Hvis du ønsker at blive endnu klogere på case-baserede rekruttering, så er du naturligvis velkommen til at kontakte Lars Lundmann på LinkedIn eller ved at smutte ind forbi Caseflow.io Gå ikke glip af nye episoder! Lyt og abonner på 'Fremtidens arbejdsplads' via Spotify, Apple Podcast, eller din foretrukne podcastplatform Har du input til kommende episoder, er du altid velkommen til at række ud til mig. Torben Tronborg, direktør Computerworld it-jobbank og vært på podcasten Fremtidens arbejdsplads,
EP #023: Diskrimination og racisme på arbejdspladsen - Muneeza Rosendahl, direktør Foreningen Lige Adgang
Jun 27 2024
EP #023: Diskrimination og racisme på arbejdspladsen - Muneeza Rosendahl, direktør Foreningen Lige Adgang
I denne episode af Fremtidens arbejdsplads har vært Torben Tronborg fornøjelsen af at tale med Muneeza Rosendahl fra Foreningen Lige Adgang. Oplever du ofte at skulle repræsentere en hel gruppe af mennesker, i stedet for kun dig som individ eller sidder du måske med følelsen af at det er dig som skal passe ind på arbejdspladsen, i stedet for at kunne opleve at høre til, på grund af din hudfarve, din religion eller din nationalitet? Så er jeg ked af at må sige, at du desværre ikke er den eneste som har den følelse. Det kan jeg konstatere efter at have haft muligheden for at læse rapporten ” Etnisk minoritetsstress på arbejdspladsen”, som kort fortalt er en rapport, der bygger på indsigter fra en undersøgelse om etnisk minoritetsstress på arbejdspladsen, som Foreningen Lige Adgang har udarbejdet i samarbejde med Velliv Foreningen og Psykologfagligt Netværk imod Diskrimination Lige Adgang en forening, som har til formål at skabe lige adgang for alle, til uddannelse, job og ikke mindst til fællesskaber for alle i Danmark. Men rapporten viser tydeligt, at vi ikke er i mål endnu, og det skal vi sammen med jer lyttere have ændret på. Hvad taler vi om i podcasten? 00:05:50 Etnisk minoritetsstress 00:14:48 Mikroaggressioner på arbejdspladsen 00:19:55 Hvordan vi bruger sproget 00:24:15 Diskrimination og racisme på arbejdspladsen 00:28:45 Hvordan blokerer vi for bias i rekruttering? 00:31:45 Udfordringerne ved jobansøgningen 00:36:15 Casebaserede rekruttering 00:44:40 Håndtering af mikroaggressioner 00:47:50 Hvad vil det sige at være en inkluderende virksomhed? 00:53:30 Danmark falder tilbage på ligestillingsområdet Hent rapporten Rapporten om etnisk minoritetsstres på arbejdspladsen Gå ikke glip af nye episoder! Lyt og abonner på 'Fremtidens arbejdsplads' via Spotify, Apple Podcast, eller din foretrukne podcastplatform Link til billedet: Illustrating Equality VS Equity Link til Torbens indlæg på LinkedIn: AI overtager den motiverede jobansøgning
EP #022: Undgå præstationsangst til jobsamtalen - Anna Stelvig, cand. mag. i psykologi og stifter af StudyMind og Minday
Jun 10 2024
EP #022: Undgå præstationsangst til jobsamtalen - Anna Stelvig, cand. mag. i psykologi og stifter af StudyMind og Minday
I denne episode af fremtidens arbejdsplads, skal vi tale om hvordan du kan undgå at få præstationsangst forud for jobsamtalen eller dagen hvor du skal præstere foran en gruppe af mennesker. Gæsten til at gøre os klogere på emnet er cand.mag. i Psykologi og stifter af StudyMind, Anna Stelvig. Hun har mange års erfaring med at yde psykologisk rådgivning til mennesker, der har brug for en ekstra hjælpende hånd forud for en jobsamtale eller en eksamen. Derudover er hun også stifter og direktør for Minday, som er en innovativ online træningsplatform, der anvender teknologi og ikke mindst AI til at skabe samtalesimuleringer, særligt med henblik på jobsamtalen. Med en solid baggrund i psykologi og mange års praktisk erfaring, har Anna hjulpet utallige mennesker med at optimere deres præstationer i stressende situationer, herunder jobsamtaler. I dag vil jeg forsøge at tappe ind i Annas omfattende viden om, hvordan vi bedst håndterer præstationsangst og optimerer vores forberedelse til jobsamtaler. Vi vil dykke ned i konkrete teknikker og metoder, der kan hjælpe dig som lytter med at stå stærkere og mere selvsikker, når du skal videre i karrieren eller hvis du, som så mange andre, får lidt koldsved ved tanken om at skulle holde et oplæg for en forsamling. Så hvis du vil lære at tackle nervøsiteten og præstere dit bedste i vigtige samtaler, eller når du skal performe på scenen, så lyt med den næste time. Podcastvært på Fremtidens arbejdsplads, Torben Tronborg, direktør Computerworld it-jobbank
EP #020: Tillidsbaseret ledelse bliver afgørende i fremtiden - Ledelse og strategisk rådgiver, Louise Orbesen
May 23 2024
EP #020: Tillidsbaseret ledelse bliver afgørende i fremtiden - Ledelse og strategisk rådgiver, Louise Orbesen
Velkommen til podcasten Fremtidens Arbejdsplads. I dagens afsnit skal vi kigge nærmere på ledelse og i særdeleshed fremtidens ledelse.   Vi skal blandt andet diskutere hvordan nutidens ledere er og bliver kontra de kommende generationers ledere, og er det overhovedet attraktivt at blive leder i fremtiden? Vi kommer også ind på en masse andre emner, for dagens gæst har om nogen fingeren på pulsen, i forhold til hvad der kommer til at ske på fremtidens arbejdsplads. Dagens gæst er nemlig Louise Orbesen. Louise har siden 2010 haft sit eget konsulentfirma Leading Humans, med det primære formål af skabe bedre ledelse i det 21. århundrede. I 2017 stiftede hun så Leading Humans, og har lavet strategi- og ledelsesarbejde med en række af landets største virksomheder. Louise har derudover erfaring fra forskellige roller hos McKinsey, BCG, Arla & Toms. Louise har desuden boet, arbejdet og studeret i London, Madrid og Toronto.  Derudover er Louise vært på podcasten Tjek Ind hos Finans, hvor hun også er debattør. I 2017 besluttede Louise sig for at bruge et helt år på en slags ledelses-pilgrimsrejse ud i verden for at snakke med ledere og andre interessante personer. Det gjorde hun for at blive klogere på hvad fremtidens ledelse bliver for en størrelse. Ifølge hende selv fandt hun ikke svaret, men nu er der gået 7 år. Podcastvært på Fremtidens arbejdsplads, Torben Tronborg, direktør Computerworld it-jobbank
EP #018: Først da chefen fik hjælp, blev selvledelse til selvudvikling - Ledelsesrådgiver, Anne Chabert
May 8 2024
EP #018: Først da chefen fik hjælp, blev selvledelse til selvudvikling - Ledelsesrådgiver, Anne Chabert
I denne episode taler Torben Tronborg med Anne Chabert, ejer af Chabert & Partners I mere end 25 år har Anne arbejdet som ledelses- og virksomhedsrådgiver, specialiseret i ledersparring og lederuddannelse. Over de seneste tre år har Torben samarbejdet med Anne og modtaget værdifuld rådgivning og sparring fra hende. Det er blandt andet takket være hendes hjælp, at Torben har opnået en dybere selvindsigt og forståelse for, hvor vigtigt det er for en leder at erkende behovet for og at bede om hjælp. I podcasten påpeger Anne blandt andet, at ledere ofte glemmer, at de også er mennesker. Denne menneskelige faktor kan både være en styrke og en udfordring i ledelsesrollen. Det bliver klart, at en leder ikke kun skal administrere opgaver og projekter, men også varetage den menneskelige kapital i organisationen. Det handler om at forstå, hvordan man som leder kan håndtere ikke bare sin egen, men hele teamets arbejdsbelastning og trivsel. Under samtalen med Torben Tronborg, understreger Anne vigtigheden af at støtte ledere. Hun deler personlige anekdoter og professionelle erfaringer om, hvordan ekstern sparring og rådgivning kan være afgørende. Anne beskriver sit arbejde som at "skubbe og løfte", hvilket ofte kræver en balance mellem at være støttende og udfordrende. Torbens samtale med Anne Chabert er en påmindelse om, at ledelse ikke kun handler om at lede andre, men også om selvledelse. Hendes indsigt giver os en dybere forståelse af de komplekse udfordringer, som nutidens ledere står overfor, og understreger behovet for kontinuerlig støtte og udvikling.
EP #017: Stop med at se mennesker som ressourcer i et regneark - HR og employer branding rådgiver Tine Stallkneckt Ottesen
Apr 23 2024
EP #017: Stop med at se mennesker som ressourcer i et regneark - HR og employer branding rådgiver Tine Stallkneckt Ottesen
I denne episode af podcasten 'Fremtidens Arbejdsplads' dykker vi ned i de udfordringer, som mange HR-professionelle og ledere står overfor, når det kommer til at tiltrække og udvikle deres medarbejdere. Vi udforsker nye metoder til at tiltrække talent og gentænker – eller måske snarere gør op med – de traditionelle og gammeldags tilgange til rekruttering. Dagens gæst er HR- og employer branding-rådgiver Tine Stallknecht Ottesen. Tine, der er passioneret og nysgerrig, bringer sin marketingbaggrund og hands-on erfaring inden for rekruttering og employer branding til at udfordre gamle rekrutteringstraditioner, med fokus på at styrke virksomheders strategiske tilgange gennem optimerede rekrutteringsprocesser og øget uddannelse. Sidste år modtog Tine en uventet opsigelse, hvilket fik hende til at reflektere over sit liv og karriere. Drevet af et mål om at assistere virksomheder med deres udfordringer, sprang hun i august 2023 ud som selvstændig og stiftede virksomheden STALLKNECKT, med det specifikke formål at hjælpe SMV'er med at forbedre kandidatoplevelsen og styrke deres employer brand. Resultatet af denne podcast er en levende og uformel dialog om de konkrete udfordringer, Tine står over for i sit arbejde med virksomheder, der søger at tiltrække nye medarbejdere. Lyt med, når vi sammen med Tine Stallknecht tager et skarpt og nytænkende blik på rekrutteringens fremtid.
EP #014: Sådan arbejder du med diversitet ind i rekruttering - Chefpsykolog Lise Sustmann Allen
Mar 21 2024
EP #014: Sådan arbejder du med diversitet ind i rekruttering - Chefpsykolog Lise Sustmann Allen
I dagens episode af podcasten "Fremtidens Arbejdsplads" har jeg fornøjelsen af at byde velkommen til en gæst, hvis erfaring og ekspertise inden for organisationspsykologi - belyser vejen frem for diversitet, inklusion og ledelsesudvikling i moderne arbejdspladser.  For når vi kigger ind i fremtidens arbejdsplads, kan vi helt sikkert godt blive bedre til at opbygge teams af kvalificerede kandidater, uafhængigt af køn, baggrund, race, religion, seksuel orientering. Lise Sustmann Allen har en kandidatgrad i organisationspsykologi med speciale i ledelsesudvikling. Til dagligt arbejder Lise som chefpsykolog hos Master International, hvor hun leder et team af psykologer. Hendes arbejde er forankret i at udforske og fremme mangfoldighed, inklusion og ligestilling på arbejdspladser, og i at bygge bro mellem HR-forskning og praktisk HR-arbejde, især inden for rekruttering. Derudover er Lise også næstformand for Videnscenter for Professionel Personvurdering. Lise har afholdt et utal af foredrag, workshops, coaching sessioner og ydet ledelsessparring. Hun har bidraget med sin ekspertise inden for forskellige områder, herunder innovationspsykologi, trivsel, rekruttering og erhvervsrettede testning, med et særligt fokus på diversitet. I dagens podcast vil jeg sammen med Lise udforske, hvordan virksomheder kan øge gennemsigtigheden i, hvad der kræves for at fremme mangfoldighed, og forhåbentlig vil vores samtale inspirere til hvordan vi kan blive bedre til at forstå menneskers adfærd, behov og værdier – og oversætte det til anbefalinger, handling og koncepter der effektivt kan integreres i rekrutteringsprocessen - til gavn for både arbejdsgiver og deres medarbejdere.
EP #013: Interview med Generation Z talenter på IT-DAY
Mar 13 2024
EP #013: Interview med Generation Z talenter på IT-DAY
I denne livlige episode af podcasten Fremtidens arbejdsplads tager vi dig med bag kulisserne på IT-DAY i København, en karrieremesse, som 3.000 unge it-studerende og virksomheder havde valgt at deltage i. Computerworld it-jobbank var selvfølgelig til stede og fra vores stand, gjorde vi et ihærdigt forsøg med at hjælpe de it-studerende og talenter, med at komme godt fra start i deres karriere. Vi talte med en masse unge talentfulde mennesker, med forskellige baggrunde, drømme og ambitioner og spurgte dem ind til deres mening om hvordan de ser der kommende karriere inden for en verden i IT og tech. Lyt med, når vi deler unikke samtaler fra disse talentfulde individer om deres karrierevalg, syn på gode ledere, og hvad fremtiden inden for IT og teknologi betyder for dem. Vi afrunder med et indsigtsfuldt interview med Alexander Pedersen, stifteren af IT-DAY, for at reflektere over karrieremessens betydning og kaste et blik på fremtidige de to kommende karrieremesser der afholdes i april i Odense og Aalborg. Denne episode er et must for alle, der ønsker at forstå de unge mennesker bedre – deres tanker, ambitioner og den utrolige værdi, de tilfører både arbejdsmarkedet og teknologiens fremtid. Gør dig klar til at blive inspireret og måske endda blive lidt klogere på den næste generation af IT-specialister. Hvis du ønsker at række ud med en jobmulighed til nogle af de unge mennesker som jeg taler med på IT-DAY, så er du altid velkommen til at kontakte mig herunder, Så vil jeg kvit og frit naturligvis gerne sætte dig i relation. Vært: Torben Tronborg Mail: tt@it-jobbank.dk   Skriv og connect med mig på LinkedIn
EP #011: it-professionelles holdning til karriereudvikling og kunstig intelligens - Torben Tronborg
Feb 22 2024
EP #011: it-professionelles holdning til karriereudvikling og kunstig intelligens - Torben Tronborg
I rollen som direktør for Computerworld it-jobbank, hvis kerneforretning er at matche it-rekrutterende virksomheder med karriereorienterede it-professionelle, er det vores fornemste opgave at skabe større forståelse for og gennemsigtighed omkring, hvad folk i it-branchen prioriterer i deres arbejdsliv. Derfor har vi denne episode valgt at dykke ned i vores seneste undersøgelse blandt 2000 it-professionelle, hvor vi har spurgt ind til deres holdning til 'karriereudvikling og kunstig intelligens', og hvilken betydning det har for dem, når vi kigger ind i fremtidens arbejdsplads. For måden vi arbejder på i dag, er nemlig i konstant forandring, og det stiller store krav til virksomheder, ledere og især it-professionelle. Vi er ved en skillevej og ser ind i en fremtid, hvor det bliver en kunst at balancere menneskelige intuitioner og ambitioner med en kunstig ”intelligens”, der kan tage menneskelig produktivitet til nye højder. Når vi kigger ind i fremtidens arbejdsplads, skal vi alle bestræbe os på at finde en sund balance, hvor menneskelig intelligens, kreativitet, ambition og udvikling går hånd i hånd med kunstig intelligens (AI). Derfor har jeg, sammen med mine kolleger, brugt betydelig tid og energi på at undersøge, hvad it-professionelle vægter i deres karriere og arbejdsliv – og afdække, hvordan de forventer, at fremtidens arbejdsplads vil udvikle sig i en tid, hvor AI bliver en integreret del af vores hverdag. Min opfordring til jer alle er at forholde jer til hvad der skaber fremtidens arbejdsplads og acceptere, at teknologisk udvikling altid vinder – om vi vil det eller ej. Hvis du ønsker at læse rapporten om 'karriereudvikling og kunstig intelligens', som jeg taler om i podcasten - så kan du downloade den via dette link.
EP #010: Vi skal arbejde bedre, ikke mere - Forfatter og ekspert i 4 dages arbejdsuge Pernille Garde Abildgaard
Feb 15 2024
EP #010: Vi skal arbejde bedre, ikke mere - Forfatter og ekspert i 4 dages arbejdsuge Pernille Garde Abildgaard
I dagens episode skal vi tale om hvordan det står til med trivslen og arbejdsbalancen, og vi skal udfordre den ”traditionelle” 37 times arbejdsuge. Vi skal tale om hvor vidt en 4-dages arbejdsuge, kan være løsningen på det arbejdspres som mange mennesker og særligt de it-professionelle oplever i deres arbejdsliv. Den påstand bakkes op af valide data, fra vores seneste undersøgelser, hvor vi kan se at 40% af de it-professionelle siger at de arbejder flere timer end de burde. Derudover viser vores undersøgelser også at det vigtigste karrieremål for mere end 2.000 it-professionelle – nu er at opnå en ”bedre work-life balance og trivsel” i deres arbejdsliv. Til at gøre os klogere på hvordan vi måske kan vende den negative udvikling, har vi fået fint besøg. Vores gæst i studiet er nemlig ingen ringere end Pernille Garde Abildgaard, en visionær virksomhedsrådgiver, ekspert og foredragsholder i at forme arbejdspladser, og bevise at vi godt kan lykkedes med at skabe gode og sunde arbejdspladser, hvor produktivitet, øget tiltrækningskraft af kandidater og bedre resultater - går hånd i hånd med en arbejdsuge, der giver mennesker en bedre arbejdsbalance og mere tid og overskud til dem selv og familielivet. Pernille er direktør og ejer af virksomheden ’Take Back Time, og derudover er hun forfatter til 4 bøger: ‘Sådan får vi en 4-dages arbejdsuge’ (ny) ‘Brænd hamsterhjulet’ ‘Manden der knuste kalenderen, for at gøre sine medarbejdere lykkelige’, og ‘Fokus giver frihed’ Link til Pernilles bøger finder du her.
EP #009: Kunstig intelligens skal tages alvorligt - AI ekspert og Chief AI Officer Erik David Johnson
Feb 7 2024
EP #009: Kunstig intelligens skal tages alvorligt - AI ekspert og Chief AI Officer Erik David Johnson
Velkommen til podcasten ”Fremtidens arbejdsplads”, hvor vi i dag har fornøjelsen af at dykke ned i en verden af kunstig intelligens' med en af Danmarks førende eksperter på området, Erik David Johnson. Erik er Chief AI Officer hos Delegate, hvor han bringer en unik kombination af humanistisk indsigt og teknisk ekspertise til bordet. Han har en baggrund inden for sprog, kognitiv semantik og analytisk sprogfilosofi, kombineret med en kandidatgrad i Software Engineering fra IT-Universitetet i København. Erik har dokumenteret erfaring med implementering af praktiske AI-løsninger, der er i brug i erhvervslivet. Hans arbejde spænder over vigtige områder som Deep Learning, Generativ AI, og de indre mekanismer i avancerede sprogmodeller som ChatGPT.Ud over Eriks professionelle virke, har han også haft en indflydelse på det politiske og etiske landskab inden for AI. Som viceforperson for IT-Branchens ”NewTech Policy Board”, spiller Erik en central rolle i at forme fremtidens politik omkring generativ AI og sprogteknologi.Og apropos ”NewTech Policy Board”, så er de netop udkommet med et nyt ”AI-visionsudspil”, der indeholder konkrete 5 forslag, som skal være med til at til at sætte retningen for Danmark. - AI skal være en borgerrettighed - Dansk fodaftryk i AI-sprogmodeller - Flere og bedre data - Ny AI Impact Fond - Alle skal lære om AI I dagens samtale vil vi dykke ned i, hvordan AI påvirker og vil fortsætte med at transformere fremtidens arbejdsplads, særligt inden for IT-branchen. Vi vil også komme omkring emner som etiske overvejelser i AI, fremtidens teknologiske trends, og hvordan Danmark positionerer sig i det globale AI-landskab.