PODCAST

Den Teologiske Tyv

Mads

Jeg er en tyv, men det jeg stjæler er mærkeligt. Jeg stjæler teologi, altså tanker og tale om Gud. Det her er stedet, hvor jeg viser, hvad jeg har stjålet: det bedste, det mest interessante, det smukkeste og det grimmeste, det mest livgivende og det farligste. Jeg viser det frem i håbet om, at andre vil stjæle fra mig.

Start Here
Prædikenen der endte med mordforsøg
Nov 19 2021
Prædikenen der endte med mordforsøg
Lukasevangeliet  4,16-30 Det Jesus læser fra Esajas 62, undtagen ( )18 Herrens ånd er over mig, fordi han har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige, for at udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde, for at sætte undertrykte i frihed,19 for at udråbe et nådeår fra Herren.(og en hævndag fra vor Gud)Den med Elias17 Tishbitten Elias fra Tishbe i Gilead sagde til Akab: »Så sandt Herren, Israels Gud, lever, som jeg er i tjeneste hos: Der skal i disse år hverken falde dug eller regn, før jeg befaler det.«* 2 Så kom Herrens ord til ham: 3 »Gå bort herfra, begiv dig mod øst, og skjul dig ved bækken Kerit øst for Jordan. 4 Du kan drikke af bækken, og jeg har befalet ravnene at sørge for dig.« 5 Så gik han, og han gjorde, som Herren havde befalet. Han gik hen og slog sig ned ved bækken Kerit øst for Jordan. 6 Ravnene bragte ham brød og kød morgen og aften, og han drak af bækken. 7 Nogen tid efter tørrede bækken ud, fordi der ikke var faldet regn i landet. 8 Da kom Herrens ord til ham: 9 »Gå nu til Sarepta ved Sidon og slå dig ned dér. Jeg har givet en enke dér befaling om at sørge for dig.«* 10 Så gik han til Sarepta, og da han kom til indgangen til byen, gik der netop en enke og samlede brænde. Han kaldte på hende og sagde: »Hent lidt vand til mig i en krukke, så jeg kan få noget at drikke.« 11 Da hun gik for at hente det, kaldte han på hende og sagde: »Tag også et brød med til mig!« 12 Hun svarede: »Så sandt Herren din Gud lever: Jeg ejer ikke et brød! Jeg har kun en håndfuld mel i krukken og en smule olie i kanden. Nu er jeg ved at samle et par stykker brænde, og så går jeg hjem og bager brød til mig og min søn; når vi har spist det, kan vi lægge os til at dø.« 13 Men Elias sagde til hende: »Du skal ikke være bange! Gå hjem og gør, som du har sagt, men bag først et lille brød til mig, og kom herud med det; bagefter kan du lave noget til dig selv og din søn. 14 For dette siger Herren, Israels Gud: Krukken skal ikke blive tom for mel og kanden ikke mangle olie, før Herren lader det regne på jorden.«* 15 Så gik hun bort og gjorde, som Elias havde sagt. Og både han og hun og hendes familie fik føden i lang tid. 16 Krukken blev ikke tom for mel, og kanden kom ikke til at mangle olie, efter det ord, Herren havde talt ved Elias. 1 Kong 17:1–16Den med Elisa 5 Aramæerkongens hærfører Na’aman nød stor respekt og var meget anset hos sin herre, for ved ham havde Herren givet Aram sejr. Men manden var blevet spedalsk. 2 Engang havde aramæerne på et strejftogt bortført en lille pige fra Israel, og hun var blevet tjenestepige for Na’amans hustru. 3 Hun sagde til sin frue: »Gid min herre kunne komme til profeten i Samaria. Han skulle nok befri ham for hans spedalskhed!« 4 Na’aman gik til sin herre og fortalte ham, at pigen fra Israel havde sagt sådan og sådan, 5 og Arams konge sagde: »Tag af sted! Jeg sender et brev med til Israels konge.« Så tog Na’aman af sted, og han tog ti talenter sølv og seks tusind guldstykker med sig, desuden ti sæt festklæder. 6 Han overbragte brevet til Israels konge. Der stod: »Jeg sender dette brev til dig med min tjener Na’aman. Ham skal du befri for hans spedalskhed!« 7 Da Israels konge læste brevet, flængede han sine klæder og sagde: »Er jeg Gud, så jeg skulle have magt over liv og død, siden dette menneske sender bud til mig om at helbrede en mand for hans spedalskhed? I må da indse, at han søger påskud til strid med mig.«* 8 Da gudsmanden Elisa hørte, at Israels konge havde flænget sine klæder, sendte han bud til kongen og sagde: »Hvorfor flænger du dine klæder? Lad ham komme til mig, så skal han erfare, at der er en profet i Israel.« 9 Så kom Na’aman med heste og vogn og gjorde holdt for døren til Elisas hus. 10 Elisa sendte et bud ud til ham med
Prædikenen der endte med mordforsøg
Nov 19 2021
Prædikenen der endte med mordforsøg
Lukasevangeliet  4,16-30 Det Jesus læser fra Esajas 62, undtagen ( )18 Herrens ånd er over mig, fordi han har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige, for at udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde, for at sætte undertrykte i frihed,19 for at udråbe et nådeår fra Herren.(og en hævndag fra vor Gud)Den med Elias17 Tishbitten Elias fra Tishbe i Gilead sagde til Akab: »Så sandt Herren, Israels Gud, lever, som jeg er i tjeneste hos: Der skal i disse år hverken falde dug eller regn, før jeg befaler det.«* 2 Så kom Herrens ord til ham: 3 »Gå bort herfra, begiv dig mod øst, og skjul dig ved bækken Kerit øst for Jordan. 4 Du kan drikke af bækken, og jeg har befalet ravnene at sørge for dig.« 5 Så gik han, og han gjorde, som Herren havde befalet. Han gik hen og slog sig ned ved bækken Kerit øst for Jordan. 6 Ravnene bragte ham brød og kød morgen og aften, og han drak af bækken. 7 Nogen tid efter tørrede bækken ud, fordi der ikke var faldet regn i landet. 8 Da kom Herrens ord til ham: 9 »Gå nu til Sarepta ved Sidon og slå dig ned dér. Jeg har givet en enke dér befaling om at sørge for dig.«* 10 Så gik han til Sarepta, og da han kom til indgangen til byen, gik der netop en enke og samlede brænde. Han kaldte på hende og sagde: »Hent lidt vand til mig i en krukke, så jeg kan få noget at drikke.« 11 Da hun gik for at hente det, kaldte han på hende og sagde: »Tag også et brød med til mig!« 12 Hun svarede: »Så sandt Herren din Gud lever: Jeg ejer ikke et brød! Jeg har kun en håndfuld mel i krukken og en smule olie i kanden. Nu er jeg ved at samle et par stykker brænde, og så går jeg hjem og bager brød til mig og min søn; når vi har spist det, kan vi lægge os til at dø.« 13 Men Elias sagde til hende: »Du skal ikke være bange! Gå hjem og gør, som du har sagt, men bag først et lille brød til mig, og kom herud med det; bagefter kan du lave noget til dig selv og din søn. 14 For dette siger Herren, Israels Gud: Krukken skal ikke blive tom for mel og kanden ikke mangle olie, før Herren lader det regne på jorden.«* 15 Så gik hun bort og gjorde, som Elias havde sagt. Og både han og hun og hendes familie fik føden i lang tid. 16 Krukken blev ikke tom for mel, og kanden kom ikke til at mangle olie, efter det ord, Herren havde talt ved Elias. 1 Kong 17:1–16Den med Elisa 5 Aramæerkongens hærfører Na’aman nød stor respekt og var meget anset hos sin herre, for ved ham havde Herren givet Aram sejr. Men manden var blevet spedalsk. 2 Engang havde aramæerne på et strejftogt bortført en lille pige fra Israel, og hun var blevet tjenestepige for Na’amans hustru. 3 Hun sagde til sin frue: »Gid min herre kunne komme til profeten i Samaria. Han skulle nok befri ham for hans spedalskhed!« 4 Na’aman gik til sin herre og fortalte ham, at pigen fra Israel havde sagt sådan og sådan, 5 og Arams konge sagde: »Tag af sted! Jeg sender et brev med til Israels konge.« Så tog Na’aman af sted, og han tog ti talenter sølv og seks tusind guldstykker med sig, desuden ti sæt festklæder. 6 Han overbragte brevet til Israels konge. Der stod: »Jeg sender dette brev til dig med min tjener Na’aman. Ham skal du befri for hans spedalskhed!« 7 Da Israels konge læste brevet, flængede han sine klæder og sagde: »Er jeg Gud, så jeg skulle have magt over liv og død, siden dette menneske sender bud til mig om at helbrede en mand for hans spedalskhed? I må da indse, at han søger påskud til strid med mig.«* 8 Da gudsmanden Elisa hørte, at Israels konge havde flænget sine klæder, sendte han bud til kongen og sagde: »Hvorfor flænger du dine klæder? Lad ham komme til mig, så skal han erfare, at der er en profet i Israel.« 9 Så kom Na’aman med heste og vogn og gjorde holdt for døren til Elisas hus. 10 Elisa sendte et bud ud til ham med
Er den fattige i ånden velsignet og heldig? Saligprisninger-RÅ
Nov 5 2021
Er den fattige i ånden velsignet og heldig? Saligprisninger-RÅ
Jesus: (Matt 5,3-10) Salige er de fattige i ånden,for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger,for de skal trøstes. Salige er de sagtmodige,for de skal arve jorden. Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden,for de skal mættes. Salige er de barmhjertige,for de skal møde barmhjertighed. Salige er de rene af hjertet,for de skal se Gud. Salige er de, som stifter fred,for de skal kaldes Guds børn. Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed,for Himmeriget er deres.Gengivet ved mig og Brian Zahnd Salige er de, der er dårlige til at være åndelige.For Himmeriget er velegnet til almindelige mennesker. Salige er de, som sørger og sørger.For de ved, de ikke selv er nok, og skal trøstes. Salige er de milde og tillidsfulde, som ikke griber og griber.For Gud vil personligt garantere deres andel, når himlen kommer til jorden. Salige er de, der ønsker, at verden skal genoprettes.For dem er Guds vilje på jord en drøm, der går i opfyldelse. Salige er de, der viser barmhjertighed.For de får det tilbage, de har allermest brug for. Salige er de, der har et rent vindue i deres sjæl,For de vil se Gud, når, og hvor, andre ikke gør det. Salige er brobyggerne i en krigshærget og splittet verden.For de er Guds børn, der arbejder i familievirksomheden. Salige er de, der bliver hånet og misforstået af de rigtige grunde.For Himmeriget kommer til jorden midt i en sådan forfølgelse.
Usømmelig omgang med tilgivelse
Sep 30 2021
Usømmelig omgang med tilgivelse
Episoden hvor Jesus usømmeligt (i de religiøse autoriteters øjne) tilgiver en lam mand sine synder, mens Jesus og de religiøse autoriteter sidder med støv i håret og beskidte, efter at den lamme mands venner har gravet et hul i Jesus' tag mens han var i et vigtigt møde med netop disse autoriteterMarkusevangeliet kapitel 2,  vers 1-12 som er prædiketeksten til den 10/9 /2021 eller 19 søndag efter trinitatis efter 1. tekstrække.Da Jesus efter nogle dages forløb igen kom til Kapernaum, rygtedes det, at han var hjemme.* 2 Og der samlede sig så mange mennesker, at der ikke engang var plads uden for døren; og han talte ordet til dem. 3 Så kom der nogle hen til ham med en lam, der blev båret af fire mand. 4 Men da de ikke kunne komme hen til Jesus for de mange mennesker, fjernede de taget over det sted, hvor han var; og da de havde lavet hul, sænkede de båren med den lamme ned. 5 Da Jesus så deres tro, siger han til den lamme: »Søn, dine synder tilgives dig.« 6 Men der sad også nogle af de skriftkloge, og de tænkte i deres hjerte: 7 »Hvad er det dog, han siger? Han spotter Gud. Hvem kan tilgive synder andre end én, nemlig Gud?«* 8 Da Jesus i sin ånd straks vidste, at de tænkte sådan ved sig selv, sagde han til dem: »Hvorfor tænker I sådan i jeres hjerte? 9 Hvad er det letteste, at sige til den lamme: Dine synder tilgives dig, eller at sige: Rejs dig, tag din båre og gå? 10 Men for at I kan vide, at Menneskesønnen har myndighed til at tilgive synder på jorden« – siger han til den lamme: 11 »Jeg siger dig, rejs dig, tag din båre og gå hjem!« 12 Og han rejste sig, tog straks båren og forlod stedet for øjnene af dem alle sammen, så de blev helt ude af sig selv og priste Gud og sagde: »Aldrig har vi set noget lignende!« Bibelen. Den hellige Skrifts kanoniske Bøger. (1992). (Mk 2:1–12). Det Danske Bibelselskab.
Enden på religion? #2 Et irreligiøst postkort. En lam, en båre og religiøse regler
Mar 31 2021
Enden på religion? #2 Et irreligiøst postkort. En lam, en båre og religiøse regler
Vi følger sporet af den irreligiøse Jesus, og dykker ned i Johannesevangeliet 5.Her helbreder Jesus en lam mand ved Betesda dam, og siger, at han skal bære sin båre og sender manden som et irreligiøst postkort til datidens religiøse ledere.Johannes 5,1-18:Derefter var det en af jødernes fester, og Jesus drog op til Jerusalem.  Ved Fåreporten i Jerusalem er der en dam, som på hebraisk kaldes Betesda; den har fem søjlegange.  I dem lå der en mængde syge, blinde, lamme og krøblinge, som ventede på, at der skulle komme bevægelse i vandet.  Til tider fór Herrens engel nemlig ned i dammen og bragte vandet i oprør. Den første, der kom ned i vandet, efter at det var bragt i oprør, blev rask, hvilken sygdom han end led af.  Dér lå der en mand, som havde været syg i 38 år.  Da Jesus så ham ligge der og vidste, at han allerede havde været der i lang tid, sagde han til ham: »Vil du være rask?«  Den syge svarede: »Herre, jeg har ikke et menneske til at hjælpe mig ned i dammen, når vandet er bragt i oprør, og mens jeg er på vej, når en anden i før mig.«  Jesus sagde til ham: »Rejs dig, tag din båre og gå!«  Straks blev manden rask, og han tog sin båre og gik omkring.Men det var sabbat den dag;  derfor sagde jøderne til ham, som var blevet helbredt: »Det er sabbat, og det er ikke tilladt dig at bære din båre.«  Han svarede dem: »Det var ham, som gjorde mig rask, der sagde til mig: Tag din båre og gå.«  De spurgte ham: »Hvem var den mand, der sagde til dig: Tag den og gå?«  Men han, som var blevet helbredt, vidste ikke, hvem det var; for Jesus var gået sin vej på grund af menneskemængden på stedet.  Senere mødte Jesus ham på tempelpladsen og sagde til ham: »Nu er du blevet rask; synd ikke mere, for at der ikke skal ske dig noget værre.«  Manden gik tilbage og fortalte jøderne, at det var Jesus, der havde gjort ham rask.  Derfor gav jøderne sig til at forfølge Jesus, fordi han havde gjort dette på en sabbat.  Men Jesus sagde til dem: »Min fader arbejder stadig, og jeg arbejder også.«  Derfor var jøderne endnu mere opsat på at slå ham ihjel; for ikke blot brød han sabbatten, men han kaldte også Gud sin fader og gjorde sig selv Gud lig.