Group HR Director i Netcompany, Lars Ulslev Johannesen – Sammenhængen mellem kultur og lederskab – "Den tyndeste personalehåndbog"

HR-chefernes strategier

Oct 5 2022 • 13 mins

Hvordan forstår og videregiver man kulturen i en virksomhed? Hvad får man ud af at dyrke ledere i sin egen organisation? Lars Ulslev Johannesen er med i studiet og vil give dig svar på disse spørgsmål. Lars er i dag CHRO i Omegapoint, men da vi interviewer ham, er han Group HR Director i Netcompany, hvor han var med til at vækste fra 375 til over 6500 medarbejdere. Denne rejse vil danne fundamentet for casen i dette afsnit.

Du kan glæde dig til at få 4 key takeaways fra vores vært, Alexander Kragh, som du kan bruge i dit videre arbejde med HR.

Shownotes

00:00 – 00:44: Intro

00:44 – 01:57: Om dagens gæst, Lars Ulslev Johannesen

01:57 – 02:45: Lars’ HR-filosofi: Det bedste, HR kan tilbyde, er en organisation, der vinder på markedspladsen

02:45 – 04:27: 3 nøgleleverancer for HR – Talent, leadership og kapacitet

04:27 – 06:47: Så vigtig er dine kunders opfattelse af, hvem du er

06:47 – 08:22: Dagens HR-case fra Netcompany: Sådan bevarer du en virksomhedskultur, mens du vækster

08:22 – 10:23: Hvordan skaber man ledere hurtigt nok?

10:23 – 12:55: Hvordan får man Danmarks tyndeste personalehåndbog?

12:55 – 13:54: 4 takeaways fra dagens afsnit.

4 takeaways

1) Snak med jeres kunder, og find ud af, hvad de forventer af jer og jeres medarbejdere.

2) Ansæt kandidater, der kan levere et produkt, der lever op til kundernes forventninger.

3) Husk, at rekruttering af medarbejdere kun er 30 % af succesen. De sidste 70 % kommer, når den rette ledelse og de rette processer sætter medarbejderne rigtigt i spil.

4) For at sikre at jeres kultur bliver ved med at leve op til kundernes forventninger, bør I implementere processer i jeres organisation, der sikrer, at jeres kultur bliver overbragt fra eksisterende til nye medarbejdere. En mentorordning og fællesarrangementer kan være eksempler på dette.